Månedens Profil Oktober: Irene Møller


Irene fordyber sig i skydning

Der er mange måder at fordybe sig på. Irene Møller gør det bl.a. i skydning. Hvis man vil være en god skytte - og det er Irene - kræver det især, at man er god til at koncentrere sig og kan holde andre ting ude af hovedet. Og det er, hvad der skal til, når man vil ramme plet på skiven med riffel eller pistol.

Irene Møller har dyrket skydning i ROFI siden midten af 1990-erne og har i en årrække været med i ROFIs skydeudvalg. Ud over at hun selv er aktiv skytte i skydekælderen under ROFI-Centret, er hun i arbejdet i udvalget især med til at engagere børn og unge i glæden ved skydning.

Irene, der i dag er 48 år, har for år tilbage været danmarksmester som riffelskytte i klasse AA inden for Dansk Firmaidræt. Hun har ikke lysten til skydning fra fremmede. Hendes forældre, Agnes og Thorkild Laursen, var aktive i Klittens Skytteforening i Hvide Sande, og det var her, at Irene stiftede bekendtskab med skydning som 10-årig. Men hvad er det, der fortsat ”tænder” hende i den sport.

Selvkontrol og selvdisciplin

- Jeg tror, det er en eller anden form for et ønske om selvkontrol og selvdisciplin. Jeg kan godt li’ den ro, der er i og omkring skydning. Hvis du skal være en habil skytte, er det nødvendigt, at du skubber alle andre tanker ud af hovedet og fokuserer helt på det, du har gang i lige nu med riflen/pistolen og skydeskiven 15 meter foran din standplads, siger Irene Møller.

Hun blev uddannet som teknisk assistent på Johannes Kristensens Skibs- og Bådebyggeri i Hvide Sande. Efter afstikkere til bl.a. Vestas og firmaet Mil-tek i Ulfborg vendte hun i 2016 ”tilbage til rødderne” på sin første arbejdsplads, der nu hedder Hvide Sande Shipyard, Steel & Service. For øjeblikket arbejder Irene i projektafdelingen i Seasight Davits, der er en afdeling af Hvide Sande Shipyard og har til huse på bl.a. Frejasvej i Ringkøbing. Her laver Irene produktionstegninger til kraner, som stilles op på offshore møllernes platforme.

Men er der egentlig en dybere sammenhæng imellem det, hun skal præstere på sit arbejde i en projektafdeling, og det, hun kan bruge i sin fritid som skytte?

- Ja, det synes jeg faktisk, der er. Når jeg leverer tegninger til produktionen på mit arbejde, så skal de naturligvis være i orden, for ellers kan det koste virksomheden penge. Jeg har stor selvkritik og har oparbejdet en selvdisciplin, hvor jeg aldrig leverer noget, som jeg ikke selv er tilfreds med. Et eller andet sted er det den samme disciplin, der skal til for at kunne være eller blive en god skytte, understreger Irene Møller.

Fra riffel til pistol

I de første mange år som skytte var riflen hendes foretrukne våben, men nu er det pistol. Det har Irene følgende forklaring på:

- Efterhånden skød jeg med riffel næsten konstant de maksimale 200 points, man kan opnå i en serie. Det betød, at jeg manglede udfordring og ikke havde ret mange at konkurrere med. Derfor gik jeg over til pistol, der teknisk er en del sværere at håndtere end en riffel, fordi du står med pistolen frit i hænderne uden nogen form for støtte, forklarer Irene.

Eneste pige blandt mænd

Traditionelt har skydning været en mandeverden. Selv om der nogle steder i landet efterhånden er kommet flere kvinder med i sporten, så er Irene faktisk for øjeblikket den eneste voksne pige i ROFI Skydning.

- Helt tilbage fra urtiden var det mændene, der var ”skaffedyr”. De skulle gå på jagt og levere kød til køkkenbordet, mens kvinderne gik derhjemme og nørklede. Måske er det nogle af de ældgamle traditioner, der stadig i en vis grad holder ved – på samme måde som at mænd ikke er meget for at gå på barsel, siger Irene med et stort smil. Og tilføjer:

- Personlig har jeg det helt okay med, at jeg er eneste voksne pige i ROFI Skydning. Mænd er som regel meget ukomplicerede, har en god humor og giver los, så jeg hygger mig med skydning i en mandeverden. Men det ville nu være dejligt, om vi efterhånden kunne få flere kvindelige medlemmer. De er meget velkomne.

Der bliver i disse år færre og færre skytter rundt i de danske skytteforeninger og –klubber. Irene Møller har sit bud på årsagen:

- Jeg tror, at det for børnene og de unges vedkommende skyldes konkurrencen fra e-sport. Hjemme foran computeren kan du konkurrere i diverse skydespil med alle i hele Danmark, ja, for den sags skyld i hele verden. Jeg kan godt forstå, at de unge bliver meget fascinerede af det, og generelt er der jo et væld af tilbud for børn og unge at vælge imellem. Jeg synes, at der for både børn, unge og voksne er mange flere sociale oplevelser ved at ”skyde live” i en skydeklub. Personlig er det for mig i min post i ROFIs skydeudvalg voldsomt hyggeligt og livsbekræftende at have med unge mennesker at gøre. Børn er dejligt direkte og impulsive i deres væremåde, og de er generelt rigtig gode til at lytte, når vi kommer med råd og vejledning, siger Irene.

En kreativ ”nørkler”

Hun bruger ikke hele sin fritid på skydning. Faktisk betegner Irene sig selv om en ”nørkler”, der - når tiden tillader det - gerne tegner og maler, syr, strikker, hækler og laver lykønskningskort.

- Jeg synes egentlig, at jeg er en ret kreativ sjæl. Den kreative sans er dog ikke det væsentlige i skydning. Her drejer det sig i stedet om evnen til at fordybe sig. På den måde hænger forskellige ting i livet jo sammen, understreger Irene Møller.

Hun er gift med Michael, der arbejder som stærkstrømsingeniør ved RAH i Ringkøbing. Parret, der bor på Markledet, har to døtre – Randi på 28 år og Mette på 22 år - der begge læser til pædagog i Holstebro. Randi og Mette har som børn haft deres gang i ROFIs skydekælder